TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Barolo er tilbage!

af | Nyheder

Den tidligere vinder af bl.a. Dansk Avlsløb og Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix skal fredag i prøveløb på Racing Arena Aalborg.

Som 3- og 4-års markerede Peter Jensen-trænede Barolo (ENS Snapshot) sig som en af sin årgangs bedste hopper med flere storløbssejre, men de sidste to starter som 4-års i hhv. Dansk Hoppe Derby og Aalborg Hoppechampionat endte begge i galop.

Starten i Aalborg skulle siden vise sig at blive Barolos sidste start i meget lang tid, men efter 1½ års pause er den nu 6-årige hoppe altså endelig klar til comeback.

-Barolo havde problemer med et bagknæ, som vi fik ordnet og så var hun egentlig klar igen i maj måned sidste år, siger Peter Jensen til Travservice.dk.

Barolo. Arkivfoto: Martin Timm Holmstav

-Vi blev imidlertid enige om at vente lidt med at starte hende og give hende den tid, hun skulle ha’ for at blive 100 %, så vi trænede videre, men en dag hun blev lukket på fold efter en træningstur, løb hun “20 skridt” og så var hun pludselig halt!

-Det viste sig, at Barolo havde beskadiget hovbenet på det ene forben, så det har altså været en del utur med hende, men hun har trænet fornuftigt nu igennem længere tid. Hun har gået et enkelt banearbejde og i stedet for at give hende endnu et banearbejde, kommer hun altså i stedet ud i et prøveløb.

-Vi tager én start ad gangen, men krydser selvfølgelig fingre for, at Barolo stadig har meget ugjort på væddeløbsbanerne og kan tjene nogle gode penge.