TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bandit Brick vandt og kostede penge

af | Nyheder

Bandit Brick med Steen Juul vandt som ventet på Billund Trav tirsdag eftermiddag, men dens sejr kom til at koste Dansk Hestevæddeløb penge for anden gang i år.

Bandit med Steen Juul vinder til odds 1,00. Foto KM Foto

Vinderodds 1,00 – Plads odds 1,00.

For spillerne var der blot tale om pengeombytning i forbindelse med Bandit Bricks sejr på Billund Trav torsdag eftermiddag.

Ifølge den danske totalisatorlov skal en spiller er altid have mindst sit indskud tilbage – altså odds 1,00 – selv om det reelle odds kan være mindre.

I det aktuelle tilfælde i Billund med Bandit Brick har vi på travservice beregnet, at Vinderodds reelt var 0,98.

For Dansk Hestevæddeløb betyder det, at man udover at skulle udbetale puljen (indskud – 20%) har måttet lægge 339 kroner oveni for at spillerne kunne få odds 1,00.

Nogen underskudsforretning er det dog alligevel ikke, idet der jo var bruttofortjenesten på 20% (3.057 kroner) at tage af.

Det er i øvrigt anden gang i år, at Bandit Brick giver et negativt odds.

Da Bandit Brick vandt på Lunden den 9. juni var den også spillet hårdt, og også ved den lejlighed var det reelle vinderodds 0,98.

Det kostede da 552 kroner af bruttofortjenesten.

I vore dage er det meget sjældent at vi kommer ud for et negativt vinderodds, men tidligere forekom det oftere på grund af mindre puljer i Vinderspillet.

På et tidspunkt omkring 1980 havde Walther Kaiser-Hansen nogle US-travere – bl.a. Jerard, der var så suveræn i sin klasse på Lunden, at man simpelthen satte den uden for totalisatorspillet på grund af dens overlegenhed.

Det er vist ikke sket siden.