TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bandit Brick blandt favoritterne

af | Nyheder

Mandag eftermiddag får Bandit Brick med Björn Goop sin debut på Vincennes, når den starter i 4. løb, Prix de Bracieux – og der kan være gode penge at hente på Stald Pimax’ sejrshest.

Bandit Brick med Björn Goop under træning på Vincennes. Foto Kim Gudmand

Hvor langt rækker Bandit Brick i mandagens felt på Vincennes?

Et svært spørgsmål at besvare, for ikke blot er det første gang Bandit Brick skal starte i løb på banen.

Distancen 2850 meter voltestart er måske heller ikke helt til hans fordel – og så møder han heste, der tidligere har leveret gode resultater på Vincennes.

I Paris Turf tippes den norske Moni Viking med Pierre Vercruysse som vinder, men i Skandinavien har den ikke vist samme klasse som Bandit Brick, så hvis det ellers kan bruges til noget, så kan Bandit Brick absolut være med i kampen om en topplacering.

Efter Moni Viking tipper Paris Turf svenske Electric Light med Jean Michel Bazire – men det må vist være Bazire-effekten, der gør det, for hesten har ikke de store præstationer at henvise til.

Så kommer en anden svensker, Ragazzo da Sopra med Eric Raffin med bedre resultater, og skal hjemmeholdet have en chancen for at hævde sig, så er det Diablo d’Herfraie med David Thomain, der er tale om.

Pris Turf vurderer, at Bandit Brick, der starter uden alle fire sko, kommer til at stå til 4.5 gange pengene – og det er da et meget pænt odds.

Og det må bestemt vurderes, at Bandit Brick har en pladschance.

Mens Paris Turf har placeret Bandit Brick som nummer tre i seedningen, så er internetsiten Geny.com mere pessimistisk og har Bandit Brick nede på en syvendeplads i feltet på 13 heste!

DanTotos V5-spil mandag starter ved 1. løb med start klokken 13.45.

Bandit Brick starter i 4. løb med start klokken 15.30.