TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Auktionsfund er millionær

af | Nyheder

Det var et godt køb som Danmarks-vennen Tomas Malmqvist gjorde, da han på Kriterie-auktionen i 2013 købte hoppe-plaggen Tunika for 40.000 kroner. Foreløbig har 3-årige Tunika nu tjent 1.283.500 kroner!

Tunika med Bjørn Goop i sulkyen har været et godt auktionskøb. Foto Kanal 75

Tunika  – her med Bjørn Goop i sulkyen ved onsdagens sejr på Solvalla –  har været et godt auktionskøb. Foto Kanal 75

I aftes blev der afviklet fire Auktionsløb for heste, der har været fremstillet på den svenske opdrætterforening, ASVTs auktioner i 2013.

Den mest suveræne vinder var Tunika med Bjørn Goop i sulkyen. Parret vandt i 1.14.3a/2140 m og fik 110.000 SEK for sejren.

Tunika tilhører første årgang efter unghestestjernen Zola Boko og er ud af Verona du Ling, en Super Arnie-hoppe.

Også træner Svante Båth gjorde et godt køb i 2013.

For 30.000 kroner sikrede han sig hoppen Facile Boko, der er efter den hollandske derbyvinder Virgill Boko og ud af Zacile Boko v. Muscles Yankee.

Facile Boko vandt i aftes den anden afdeling for hopper i Auktionsløbet – hun sejrede som Tunika også meget sikkert og noteredes for 1.14.1 med Erik Adielsson i sulkyen.

Dette var hendes 13. start, og starterne er resulteret i 5 sejre, 5 anden og 1 tredjeplads og i alt 882.700 kroner, så hun har pgså været en god investering.

Mens Stutteri Boko ar impliceret i de to hoppe-vindere, så var det Broline-opdræt, der slog til hos hingstene.

Poet Broline (Quite Easy – Candelia v. Armbro Goal) vandt med Peter Untersteiner I 1.14.1a/2140 m for anden gang I karrieren.

Poet Broline kostede 160.000 kroner som åring og har foreløbig tjent 283.750 kroner.

75.000 kroner blev prisen på Pacific Broline på Elitauktionen i 2013 (det var også her Poet Broline blev solgt).

Den er i træning hos Bjørn Goop, der også sad i sulkyen ved sejren i aftes i 1.14.3a/2140 m. Pacific Broline er efter Celebrity Secret og ud af Malabar Mist v. Malabar Man.

Den har nu startet 6 gange, har vundet 4 sejre og en andenpræmie og i alt 315.000 kroner.

Fredag aften afvikles årets Elitauktion, hvor de anmeldte heste er startberettigede i Auktionsløb for såvel  2- som 3-åringer.

Kataloget kan downloades fra dette link – klik her