TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

ATG tester nyt programformat

af | Nyheder

Til lørdagens løb på Solvalla tester ATG et nyt programformat, som rent grafisk adskiller sig fra det vi kender, men ellers indeholder de samme oplysninger.

Der er ikke den store forskel på hvordan en programside ser ud i dag og hvordan den så ud for 35-40 år siden.

I Sverige er forskellen, at der er kommet sko-information og præmie-størrelse i resultatrækken, men ellers så er det status quo.

Nu tester ATG et nyt format, hvor det primært er det grafiske udtryk, der er anderledes.

Nyt er det dog, at der er en vurdering af hestenes kapacitet – angivet ved et antal stjerner. Hvor mange udregnes af en algoritme på basis af hestens startpoint.

Hvis der skal laves et nyt layout på en programside, så mangler der – efter min mening – en væsentlig ting i programopstillingen: De tre første heste i hvert løb!

Det er jo ikke lige meget hvem en given hest har startet mod.

Klik her for at se den nye programside i stor størrelse