TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Arvid holder ved

af | Nyheder

Mandag den 1. september har travtræner Arvid Olsen 40 års jubilæums som selvstændig træner. Jubilæet markeres dog allerede på derbylørdagen fra klokken 10.30 i Arvid Olsens stald på Charlottenlund Travbane.

arvid_olsen_1_20111215_2005877049Der er unægtelig sket meget i de forløbne 40 år, der er gået siden Arvid Olsen valgte at stå på egne ben og åbne en travstald på Nykøbing Falster Væddeløbsbane, som den hed dengang.

Harald Lund dominerede, men Arvid Olsen blev hurtigt en ligeværdig konkurrent, og i 1980 vandt han sit første trænerchampionat på NFT-banen.

Siden er det blevet til yderligere otte championater på NFT samt fem på Skovbo Trav, der blev Arvid Olsens nye hjemmebane i 1986. Forbindelsen til NFT slap han dog ikke helt, idet han i flere år havde en filial på banen.

Flid, påpasselig og en sjældent svigtende optimisme trods flere nedture på livets vej, er kendetegnede for 40-årsjubilaren, der nu i en alder af 63 år fortsat holder ved.

I et interview på Trænerforeningen af 1909’s hjemmeside tidligere på året udtalte han bl.a.:

– Heldigvis har jeg været med i den sjove tid og det er jeg taknemmelig for. Jeg er også glad for, at jeg ikke skal starte forfra i dag – det misunder jeg bestemt ikke de unge mennesker, siger Arvid, som holder en lille tænkepause, da han bliver bedt om en sammenligning af “dengang og nu”.

– Jeg synes der er blevet alt for mange regler og meget besvær i hverdagen. Dengang var der også meget mere miljø omkring travsporten. Før i tiden var det nærmest en dårlig løbsdag, hvis man ikke havde solgt en hest, men det sker kun yderst sjældent i dag.

Der står heller ikke så mange hestene i boksen hos ”Olsen-banden” som der gjorde i den gyldne tid, hvor stalden ofte startede mellem 15-20 heste på en løbsdag.

Det var dengang Arvid Olsen havde jockeyer som Birger Jørgensen, Henrik Thomsen, Thomas Bonde, Rene Jonassen og Johnny Jørgensen.

Gennem årene har Arvid Olsen,  der har vundet mere end 2.500 sejre, formet mange store heste.

Frida med Arvid Olsen

Frida med Arvid Olsen

Helt tilbage i 70’erne huskes Axius C, Arristo, Boss H og Brix H og op gennem 80’erne Christa U, Fonzie H, Hejsa Kilden, Lord Follo, Large King, Champagner og senere endnu Ferrari Svenstrup, Frida, Osbourne m.fl.

Én hesteejer har været med i næsten alle årene, nemlig tyskeren Bernd Bormann, Stall Capri, der bl.a. ejede Axius C og Champagner og som pt. har La Rouge i træning hos Arvid Olsen.

Arvid Olsen har i dag stald på Skovbo Travbane og får ofte hjælp til træningen af hestene af to af sine børn, Linette og Mikkel, der begge har amatørlicens, og kører på en måde i løbene, så farmand er stolt.

Men det er i Arvid Olsens stald – lige ud mod Lundens banelegeme, at receptionen i anledning af 40 års jubilæet holdes nu på lørdag, den 30. august klokken 10.30.