TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Amerikansk sejrssluger

af | Nyheder

I nat vandt den 4-årige vallak, JL Cruze med John D Campbell i sulkyen finalen i The Shiaway St Pat Stakes på The Meadowlands – det var dens 8. sejr i år!

JL CRuze med JOhn D. Campbell.

JL CRuze med JOhn D. Campbell.

JL Cruze (Crazed) har virkelig fundet melodien i 2015. 10 gange har den været bragt til start, og det er er resulteret i 8 sejre og i alt 125.513 dollars.

JL Cruze, der kostede 30.000 dollars som åring, startede 3 gange som 2-åring og vandt et enkelt løb, og som 3-åring blev det til 14 starter og 4 sejre. Bedste rekord 1.12.2.

Men i år har den nu 4-årige vallak fundet et par ekstra gear og har sat rekord 1.09.7 – det kunne indikerer, at JL Cruz står på spring til den amerikanske hurtigklasse.

JL Cruze har således lavet fin reklame for sin fader Crazed, der i denne bedækningsæson atter er tilbage på Blue Chip Farm i New York, og tilbydes til blot 2.500 dollars.

I fjor stod Crazed på Hanover Shoe Farm til 4.000 dollars, så det er en markant sænkning af følprisen.

Herhjemme kender vi Crazed som fader til sidste års derbyvinder, Tumble Dust.