TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Årets første danske travføl?

af | Nyheder

På Stutteri Shadow i Nordjylland har Ramblin Rose Zet fredag morgen født hoppeføl efter Orlando Vici. Årets første danske travføl?

-Ramblin Rose Zet fødte 8 dage før tiden, hvad der er ret ualmindeligt på denne årstid, siger Niels Jørgen Jensen fra Stutteri Shadow.

-Fødslen gik heldigvis godt og mor og føl har det fint. Næste partner for Ramblin Rose Zet bliver Wicker Hanover, siger Niels Jørgen Jensen.

Det er femte føl, som nu 9-årige Ramblin Rose Zet har født.

Hidtil eneste startende afkom er den nu 4-årige hoppe, Forgive me My Sins (Pastor Stephen), der debuterede med sejr forrige onsdag på Vermo-banen i Helsingfors i 1.19.1/2140 m – præmie 1.500 Euro.

Ramblin Rose Zet, der har Andover Hall som fader) kommer ud af en meget stærk moderlinje.

Hendes moder, Kramer Cascade (Super Bowl) har i Margit Lobell samme moder som Enjoy Lavec og som Fatima Lavec, der er mormor til den nybagte Prix d’Amerique-vinder Readly Express!