TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aalborg melder sig atter på banen

af | Nyheder

De fik ikke lov til at puste ud i ret mange dage i Aalborg efter Store Pris-weekenden, for i eftermiddag er der atter løb på banen.

Otte travløb og tre galopløb er der på programmet fra i eftermiddag klokken 12.45 på Racing Arena Aalborg.

Flest penge i galoppen, hvor der alene i 9. løb er 51.500 kroner i samlet præmiesum!

Det har dog kun samlet et felt af syv heste, der tilsammen har vundet fire løb i år!

På travbanen køres bl.a. Knud Erik Ravns 70 års Fødseldagsløb, men hans fødselsdag er ikke – som det fremgår i programmet i dag. den 23. september – men først på tirsdag, den 26. september!

I 1. løb debuterer 3-årige Chakita T Hall (Ens Snapshot) med Pauli Andersen. Den er helsøster til Store Prisvinderen Bastian T og har i prøveløb vist 1.19.6/1800 m i Aarhus.

Baneprogrammet til Aalborg kan downloades på dette link – klik her