Bo W vandt to ud tre

Skrevet af Karsten Bønsdorf d. . Udgivet i Nyheder

At en træner har tre heste som hver især har vundet fem sejre i træk og som starter dem på en og samme dag, er en sjældenhed. Men det gjorde Bo Westergaard i aftes på Bjerke Travet i Norge.

Bo Westergaard

Bo Westergaard

Trioen var Red Team Rex, spillet til 17:10, Teddybear Song, spillet til 20:10 og Jaccarro spillet til 11:10 og to af dem har nu vundet seks sejre+ i træk!

Red Team Rex var hesten, der måtte se sig slået til en andenplads af danske Twilight D, mens de to øvrige vandt sikre sejre.

Teddybear Song (Windsongs Legacy) vandt i 1.13.0 – det var 8. sejr i 12 starter, mens Jaccaro ((SJ’s Photo), der nu er ubesejret i syv starter, vandt i 1.16.3a/2100 m.

Bo Westergaard fik dog en tredje sejr til stalden, da førstemanden Kim Pedersen vandt med sin egen svenske hoppe, Nora’s Judy (Judge Joe) i 1.17.9a/2140 m.

Bo Westergaard var også i sulkyen bag Enjoythewinner, der dog ikke var en vinder denne aften- det blev til en femteplads.