TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

70 år i dag

af | Nyheder

Tidligere travtræner Finn Larsen, Aalborg fylder 70 år i dag.

Finn Larsen med Rambo B og Jeppe Juel efter en sejr på hjemmebanen i Aalborg. Foto Ole Hindby

Finn Larsen med Rambo B og Jeppe Juel efter en sejr på hjemmebanen i Aalborg. Foto Ole Hindby

Finn Larsen blev træner på Aalborg Væddeløbsbane den 1. januar 1971 og drev en træningsstald frem til 1996.

I perioden havde han hånd om mange talentfulde heste, som han formede til at være gode væddeløbere.

Blandt de mest markante heste i Finn Larsens varetægt har været VM-vinderen Habib, men også heste som Flying Boy, Granit Bangsbo, Plus Bangsbo, Rytme Bangsbo, Jill, Flightmann (der vandt over 30 sejre i karrieren), Smukke Bangsbo, Herr Faust, He-man B hævdede sig over gennemsnittet og  går vi frem til vore dage, klarer hans egen Rambo B. sig flot i løbene.

Ja, for selv om det er 19 år siden Finn Larsen sluttede som professionel travtræner og fik job på Aalborg Portland, så har travsporten fortsat en stor plads i hjertet hos fødselaren, der træner sine egne heste fra gården i Vodskov.

Travservice.dk ønsker tillykke på dagen.