TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

6.sejr i træk glippede

af | Nyheder

Christian Lindhardt var onsdag taget til Berlin med sin sejrshest Kelso, der kunne vinde sin sjette sejr i træk.

Kelso (Ready Cash) med Christian Lindhardt gik til start i 1. Løb på Mariendorf-banen spillet som storfavoritter til 16:10.

Svenskegistrerede Kelso – en fem-årig vallak – har haft en fin sæson, og den kom til Berlin med fem sejre i træk.

Men sejr nummer seks glippede trods en god rejse – for det meste i andet par udvendigt.

Ind i opløbet satte Lindhardt angrebet ind, men der var fortsat fart på den førende Khalid (Lets Go) med Dennis Spangenberg og Kelso nåede ikke forbi inden målstregen. Det var den til gengæld et par meter efter!

Khalid, Kelso og tredjehesten Panasonic Diamant fik alle noteret 1.14.3a/1900 m.

Der var PMU-dag i Berlin og andenpræmien til kelso var på 1.290 Euro – små 10.000 kroner.

Kelso har i å startet 11 gange og har vundet 6 sejre og 4 andenpladser.