TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

50 år i dag

af | Nyheder

Peter Stenå, Dansk Travsports Centralforbund og tillige en af landets mest succesrige travopdrættere fylder 50 år i dag.

Peter Stenå er flasket op med travsporten. Hans fader, Gunnar Stenå var læge og tilknyttet Charlottenlund Travbane på løbsdage og fattede stor interesse for travsporten. Det betød, at Peter allerede fra spæd og han har været der siden!

Peter Stenå, 50 år i dag

Peter Stenå blev som meget ung tilknyttet Væddeløbsbladet, og derfra gik turen til Centralforbundet.

Det er nu 29 år siden  Pter Stenå blev ansat i Dansk Travsports Centralforbund, hvor han har været siden.

Der findes vel ikke nogen hesteejer, opdrætter eller travkuske, som ikke har været i forbindelse med Peter Stenå og fået hjælp eller svar på et spørgsmål.

I Centralforbundet er det primært avlssiden, som Peter Stenå tager sig af, og han er dansk travsports repræsentant i UETs avlsudvalg.

Alle nye travkuske har også stiftet bekendtskab med Peter Stenå, da han er censor ved de årlige licensprøver rundt om på landets væddeløbsbaner.

Ved siden af sit job i Centralforbundet har Peter Stenå sammen med sin familie opbygget et af landets førende travstutterier, hvis afkom med kennel-navnet Peak har gjort sig særdeles fornemt bemærket i løbene i Skandinavien.

Trods Stutteri og Kennel Peaks relative korte levetid, så man har opnået fantastiske succeser som sejr i Dansk Trav Derby med Bvlgari Peak og sejr i Dansk Hoppe Derby med Peak Performance.

På stutteriets hjemmeside fremgår det, at Peak-heste har startet i 28 finaler i årgangsløb i Danmark og Sverige. Imponerende med relativt små årgange.

For travservice.dk og undertegnede personligt har Peter Stenå været en god ven og sparringspartner i mange år.

Vi ser frem til endnu flere.

Hjertelig Tillykke med fødselsdagen.

Karsten Bønsdorf, travservice.dk