TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

4-års hoppe solgt for 53 millioner

af | Nyheder

Der er nogle flere penge i galopsporten end i travet. Det har man atter fået bevis for i denne uge.

Den 4-årige hoppe Marsha, der blev solgt for 53 millioner kroner. Foto Tattersalls.com

På Tattersalls-auktionen i Newmarket, England er den 4-årige fuldblodshoppe Marsha blevet solgt for 6 millioner Guineas – eller omregnet 53 millioner danske kroner.

Det er ny rekord for en væddeløbshest solgt på auktion i Europa.

Den gamle rekord var på 4.7 mio. Guineas.

Det var det store irske stutteri og væddeløbsstald, Coolmore, der efter en duel med Sheikh Mohammeds repræsentant sikrede sig Marsha, der på væddeløbsbanerne var en af de allerbedste sprintere.

Marsha har bl.a. vundet Gruppe 1.løbet, Nunthorpe Stakes på York i august, hvor hun besejrede det amerikanske sprinterfænomen, Lady Aurelia.

Marsha, der var trænet af Sir Mark Prescott, startede i alt 18 gange og vandt 7 sejre og tjente 650.000 Pund.

Hun skal nu i avlen og første partner bliver championhingsten Galileo.

Nogle undre sig måske over, at salgsprisen er i Guineas.

Guineas er en gammel møntfod, der oprindelig var regnet til 21 shilling – et pund var 20 shilling.

I dag bruges Guineas fortsat på bl.a. heste-auktioner og kursen til engelske pund er 1.05.