TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

37 sejre i træk

af | Nyheder

Den spanske traver Trebol dominerer løbene på øgruppen Balearerne og søndag vandt den sin 37. sejr i træk.

Spanske Trebol, vandt Kymi Grand i Finland 2015 Foto Gerard Forni

Efter en flot karriere – fortrinsvis med udgangspunkt i Frankrig – har nu 12-årige Trebol siden den 30. september 2017 totalt domineret løbene på øgruppen Balearerne i Middelhavet.

Trebol har nu vundet 37 sejre i træk.

Trebol vendte tilbage til Spanien i efteråret 2017, hvor den første gang startede den 30. september på Son Pardo-banen på Mallorca.

Her sejrede den sikkert og siden har Trebol ikke været i nærheden af et nederlag, og den vandt også sine følgende syv starter det år.

I 2018 blev det til 28 starter og lige så mange sejre og søndag tog Trebol med Fca. Bosch hul på sæsonen 2019 med en ny sikker sejr på Hipòdrom Municipal De Maó på Menorca.

Her sejrede den nu 12-årige hest i 1.22.9a/2280 m og fik ”fyrstelige” 100 Euro for sejren.

I fjor indbragte de 28 sejre blot 3.516 Euro i præmier – eller omkring 26.000 kroner!