TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

2 millioner til vinderen

af | Nyheder

Der er en samlet præmie på 2 millioner kroner, hvis samme hest vinder begge heat i Åby Stora Pris, der køres i eftermiddag på Åby Travet ved Göteborg.

Udsigten til en mulig præmie på 2 millioner kroner burde være attraktiv for de fleste hesteejere af topheste –  og så alligevel ikke.

Under de betingelser!

Åby Stora Pris som heatløb er på vej i graven, for det bliver sværere og sværere at samle et attraktivt felt, der berettiger den høje præmiesum.

Det er årets udgave et godt bevis på.

Det er ikke verdensstjerner, men heste, der har mulighed for at blive det – sådan generelt sagt.

Et par af dem har fremtiden bag sig: Nahar og BBS Sugarlight, men ellers er det heste, der er på vej op som Erik Bondos Turno di Azzaurra, Robert Berghs blot 4-årige Muscle Hustle og Daniel Redéns duo, franskmanden Canari Match og amerikanske Whitehouse Express.

Heste som Volstead og finske Midnight Hour har været med i storløb, men uden at slå afgørende igennem.

Erik Bondo-trænede Turno di Azzurra er med l Åby Stora Pris. Foto Kanal 75

Heatløb betyder, at hestene skal ud mindst to gange – i begge tilfælde over 1640 meter auto.

Vindes de to heat af samme hest, er den endelig vinder af Åby Stora Pris og får  heat-præmierne på 2 x 400.000 kroner samt bonuspræmien på 1.2 million kroner – I alt 2 millioner kroner.

Vindes de to heat af forskellige heste skal disse to mødes i et tredje og afgørende heat, hvor vinderen får 1.2 million og taberen 200.000 kroner.

Det er en løbsform, der kræver meget af hestene, og derfor afstår mange trænere og hesteejere sig fra at starte i Åby Stora Pris.

Det er derfor med stor sandsynlighed det sidste heatløb i Åby Stora Pris historie, vi får at se i eftermiddag.

Løbet har da heller ikke altid været et heatløb.

Det har været afviklet over normal distance og stayerdistance – og meget tyder på, at det Åby Stora Pris atter bliver et stayerløb fra 2018,

Det har været småt med dansk deltagelse i Åby Stora Pris, men en dansk hest og kusk har stadig en rekord, der nu er 55 år gammel!

I 1962 vandt Leif Nielsen-trænede Aprilsnar med Kaj Hansen Åby Stora Pris til odds 48,63 – det højeste vinderodds i løbets historie.

I eftermiddag indgår de to heat i Åby Stora Pris i V75-spillet som hhv. 1. og 5. afdeling.

I andet heat er startsporene omvendt af i første heat.

I V75-1 er 1 Volstead med Johnny Takter favorit på 35%, mens den i V75-5, hvor den er yderst på vingen, blot er afkrydset på 6%.

Samme billede tegner sig på Muscle Hustle, der har spor 8 i 1. afdeling, hvor den er afkrydset på 9%, mens i V75-5, hvor den har spor 1 er den storfavorit på 52%

Baneprogrammet til Åby kan downloades på dette link – klik her