TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

125.000 til Asger Molar

af | Nyheder

Stald Molars Asger Molar med Flemming Jensen hentede 125.000 kroner i et heatløb på Axevalla fredag aften.

Asger Molar . her med Birger Jørgensen.
Arkivfoto Hesselborg Foto

Nyligt har Flemming Jensen overtaget træningen af SAsger Molar (Kadabra) og første start fra hestens nye træningskvarter skete i et heatløb på Axevalla.

I 1. heat var Asger Molar nummer to til Nolimitjimmit (love Uou) med Conrad Lugauer, der sad i spids fra start til mål og sejrede sikkert i 1.12.1a/1640 m, mens Asger Molar besatte andenpladsen i 1.12.3.

I 2, heat var Nolimitjimmit sat ud af spillet allerede inden starten gik – den var 20-30 meter efter feltet – og kom aldrig ind i løbet og var sidst over mål i 1.16.7.

Derimod måtte Asger Molar med Flemming jensen arbejde virkelig hårdt for sejren. Parret sad i dødens hele vejen og med blot 100 meter til mål lignede Asger Molar ikke en vinder.

Den stred sig imidlertid til sejr i 1.12.7a/1640 m – og dermed var det klart, at de to heatvindere skulle mødes i et race-off.

Se Asger Molars sejr – klik her

At Nolimitjimmit var mest frisk i Race-off gav sig selv, idet den jo havde luntet banen rundt i 2. heat, hvor Asger Molar havde fået et virkelig hårdt løb.

Nolimitjimmit vandt da også race-off over 1140 m ganske sikkert foran Asger Molar.

Asger Molar fik i alt 125.000 kroner ud af de tre løb!

I race-off kunne der spilles vinderspil, og omsætningen blev så pæn som 318.446 kroner!!

Flemming Jensen startede også Bravur Torkdahl, der var spillet til tredjefavorit, men efter en langsom start kom den til at sidde langt nede i feltet, og trods en pæn afslutning blev Bravur Torkdahl uplaceret i 1.14.0a/1640 m.

Bedre gik det for den danskejede anpartshest, Peakster, der er i træning hos Bjørn Goop, der kørte den ind til en tredjeplads i en stayerløb.

Peakster, der starter for Costa Stable, blev nummer tre i 1.16.5/2660 m – præmie 12.600 kroner.

Amatørtræneren Jan Pedersen havde også taget turen til Axevalla og startede Alonso Cæsar med Peter Untersteiner.

Det blev til en sjetteplads i 1.14.9a/2140 m -præmie 5.500 kroner.

Efter den fine indsats i Sprintermästaren på Halmstad, hvor Heide Racing & 1887 Consultions Zohar Font gik over mål på en sjetteplads med masser af kræfter i behold i finalen, kunne man godt tillade sig at have forventninger til den italienskfødte hest i et løb for 4-åringer.

Men Zohar Font, der blev kørt af Torbjørn Jansson, var tydeligvis ikke på toppen og selv om den sad godt til undervejs, var det slut med kræfterne allerede med 500 meter tilbage. Den sluttede sidst over mål i 1.14.3a/2140 m.

Løbet vandtes af norskejede/trænede M S TRiple J (Cantab Hall) med Erik Adielssomn i 1.12.5.a/2140 m.

Årets første 2-årsløb i Sverige vandtes sikkert af Mizita Sound (Ken Warkentin) med Anders Zackrisson i 1.18.2/1640 m – præmie 50.000 kroner.

Blot fire heste var til start.

Løbets favorit, den norske Custom Cheval (Farifant) med Bjørn Goop galoperede og var sidst i 1.23.7.