TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

120 gange pengene!!!

af | Nyheder

Palle Günther stod bag en vaskeægte sensation her til aften på Jägersro, da han bragte årets hest sidste år på Lunden Champion Melon til sejr.

Champion Melon ved en tidligere sejr for Palle Günther – Foto: Lasse Jespersen

På oddstavlen stod 999 og da odds blev gjort op viste den hele 119,99 gange pengene for Günthers tidligere sejrshest, der ikke havde sejret i tre 2017-starter.

Revenue-sønnen havde også spor i anden række så Günther måtte lidt på chance og han havnede et stykke tilbage fra start, men Günther kørte frem i den fri inderbane og nåede til 3. indvendig på første langside og farten var 1.10/500.

Ken Ecce sendte danskfødte Alonso Cæsar til dødens kort efter og i front sad en danskopdrættet hest i form af Nowheres Avenue, der rundede kilometeren på 1.15,0.

I sidste sving så sidstnævnte ret klar ud, men Alonso Cæsar gav aldrig op og Günther ledte og ledte efter hul som kom perfekt på vej ind i opløbet.

Champion Melon spurtede klart bedst og var nærmest overlegn til slut, mens Alonso Cæsar på de sidste meter kæmpede sig forbi Nowheres Avenue til andenpladsen.

1.14,3/2140 auto var vindertiden for Ulf Bergströms hest, der fik 20.000 SEK for sejren.

Se løbet her: Champion Melon