TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

“100 % tilfreds bli’r jeg nok aldrig”

af | Nyheder

Dortmund er Marc Bæk Nielsens bedste bud på en Derbydeltager, men Dirocco er også ganske kapabel.

Det viste Dream Vacation-sønnen i søndagens rutineløb i Aalborg, hvor Dirocco – der er lillebror til Boris (1.13,4a-198.000 kr) – blæste banen rundt på tiden 1.16,3/2140 meter og gik fejlfri for første gang i lang tid.

De to seneste starter er Dirocco således blevet diskvalificeret, men i rutineløbet var der tydelig fremgang at spore.

-Han har været svær at få fejlfrit rundt, så jeg syntes jeg ville prøve noget andet og vi har derfor ændret en del på skoningen samt på udstyret. Det fungerede bedre, men 100 % bli’r jeg nok aldrig med ham, siger Marc Bæk Nielsen, som melder alt vel med Dortmund (Timoko) efter starten i Jydsk 4-årings Grand Prix.

Dortmund vandt som bekendt den ene af 4-årsprøverne, men i selve Grand Prix’et blev det desværre til galop i opløbssvinget og så var dén dag ødelagt.

-Ja, det var ærgerligt, men vi kommer igen, siger Marc Bæk Nielsen.

Dortmund. Foto: Ole Hindby

-Dortmund skal gå et hurtigarbejde på mandag, som bliver hans sidste test inden Derbyprøverne. Her prøver jeg ham uden sko for første gang siden starten i Skive (28. april) og så må vi se, om vi også skal køre ham uden sko i Derbyprøverne.